tirsdag den 22. februar 2011

En doktorgrad i nuttehed

Det er lige hvad hvalpene fik i dag.

Klokken 10 gik jeg igang med at gøre klar. hvalpene og pascha fik halsbånd på, og blev puttet i bilen. Turen gik først til Beder, hvor jeg samlede Janne op. Vi havde en aftale i Biohuset på Århus Universitet. Janne's studiekammerater ville gerne møde hvalpene. Det var jo også en god anledning til at socialisere 4 banden. De sagde ikke en lyd til at køre bil. kun lige da Janne steg ind i bilen kom der lidt brok fra dem, men det var mest fordi de ville hilse på Janne.

Vi kunne ikke finde en parkeringsplads i nærheden, så vi måtte gå med hvalpene i snor igennem universitetsområdet. der var både en lastbil, flere biler, cyler og mange mennesker. Hvalpene var bare seje, det var ikke noget problem. De tøffede fint med.


Biohuset var propfuldt af studerende. Nogle sad og lavede opgaver andre sad bare og hyggede. Vi vakte en del opsigt, da vi troppede op med 4 hvalpe i snor. Snart sad der en hel kødrand af mennesker og klappede hvalpe. De fik undersøgt hvem der havde mad i tasken og fik bidt i en del bukseben, tørklæder og lynlåse. Til sidst fald de om af træthed. Det var en stor mundfuld for dem.

jeg hentede så bilen og vi fik puttet hvalpene ind i buret igen. De sov hele vejen hjem, jeg kunne endda nå ind og handle uden at der kom liv i dem. Der gik dog ikke længe efter at vi var kommet hjem, før der var liv i dem igen.


søndag den 20. februar 2011

Første rigtige gåtur

I dag var det et vidunderligt vejr, så vi satte haldbånd og snor i 4 banden. Lige overfor hvor vi bor er der en lille skov, den kan vi gå igennem for at komme ned i parken. det gjorde vi så, vel vidende at vi nok kom til at bære hvalpene engang imellem.
Men de var bare totalt seje. De tonsede afsted i sneen og havde en fest. Nede i parken mødte vi en masse mennesker, en lille sød Westie, en kat og en bunke ænder. Hvalpene fik hilst på de fleste, kun katten og ænderne ville ikke snakke. De var overhovedet ikke trykket af situationen, og det var kun det sidste tykke hjem hvor vi måtte bære lidt på Geni og Gospel. De var blevet lidt trætte.
De fik også set kondiløbere og biler. Det kan ikke imponere vores seje hvalpe.



fredag den 18. februar 2011

Hvalpetest

I dag blev hvalpene testet. Sommetider kan resultatet overraske. Noget jeg havde gået og spekuleret over i de seneste dage fik jeg bekræftet. Gadget er min nye hund, hun passer bedst ind i flokken og til vores temperament.

Jeg havde egentlig regnet med at beholde Geni, men hun er en anelse forsigtig. Og med mit temperament er det ikke så godt. Hun skal have en mere rolig ejer *GGG*

Alle hvalpene er nysgerrige og tillidsfulde. Tager gerne kontakt til fremmede og vil gerne lege og undersøge nye ting.

Topper skiller sig lidt ud, han er en ballademager.

Jeg har endnu ikke set video optagelsen, det må jeg have tilgode til en anden dag. Er lidt for træt i dag.

I morgen har jeg den sidste arbejdsdag inden jeg holder 2 ugers ferie. Dejligt, så får jeg tid til en masse sjov med hvalpene.


Gospel har fundet sin nye familie, jeg blev lige ringet op af en familie der har været på besøg, for at møde os og hundene. De ville gerne have Gospel, og jeg vil gerne sælge hende til dem. Hun får et dejligt liv :-)

Lille søde Geni mangler så endnu at finde sin egen familie. Men mon ikke der er en sød en af slagsen, der falder for vores lille blå spøgelse.

torsdag den 17. februar 2011

Vilde hvalpe og andet godt




Hvalpene er nu 6½ uge. De vokser og udvikler sig som de skal, alle 4 er meget ens i størrelse og temperament. dog er der små forskelle. De skal hvalpetestes, så jeg er spændt på om jeg får ret i mine observationer. Jeg plejer nu at ramme ret godt :-)


Pascha ammer dem ikke ret meget mere, det er kun en hyggetår i ny og næ. til gengæld er de helt vilde med tørfoder. Hvis jeg byder dem opblødt og tørt foder vælger de det tørre først. Det knaser så sjovt. Behøver jeg sige at jeg ikke bløder noget op mere. De er gode til at drikke vand.....og til at hælde det ud på gulvet i filtreret tilstand (læs tis)



De voksne hunde leger meget med hvalpene, især Zing hygger sig meget med 4 banden. Exit er lidt mere tilbageholdende, men jeg har da taget ham i at lege lidt med Geni og Gadget. Windy er som sædvanlig helt pjattet med dem. Hun er dog lidt voldsom med poten, så de gider ikke altid lege med hende. Men hun er god at putte ved :-)'



Jeg håber snart jeg finder gode hjem til de sidste to piger. Der er efterhånden en del arbejde med de små hajer.


De næste to uger har jeg ferie, det skal nydes. Jeg håber at få tid til at sy lidt, det har knebet med tiden. Hvalpene tager jo meget tid, og når jeg også skal passe mit arbejde. Næste uge skal så også bruges på Øjenspejling, sundhedstjek og chipning. Ud over en tur på Århus Universitet. Det vil der komme mere om, når vi har været afsted.

onsdag den 9. februar 2011

En rigtig Border Collie har ingen farve...eller hvad?


Har længe tænkt over dette. Tendensen er at alle gerne vil have de "sjove" farver. Jeg er vel egentlig ikke bedre, jeg har jo et par merles og overvejer nu at beholde den blå tøs. Jeg vakler dog lidt mellem hende og så den ene sort/hvide. Resultatet at denne farvefacination er vel at de fleste opdrætter prøver at lave farver.

Hvad sker der så med den klassiske sort/hvide Border. Bliver den sjælden? Er den mindre værd end de andre farver?

Jeg ved godt, det ikke er alle der går efter farverne, men der er en tendens. Bare en tanke....

Her i huset vil der dog altid være en sort/hvid eller flere :-)


Windy og Pascha i sofaen