mandag den 4. maj 2009

Weekend i hvalpenes tegn

Godt nok har jeg været lidt misundelig på alle de mennesker der har løbet agility i Fredericia denne weekend. Jeg ville jo gerne have været med, men jeg har jo en bunke hvalpe, der også skal have opmærksomhed :-)
Vi havde et rigtigt hyggeligt besøg fra Sjælland, vi skulle møde den nye familie til en af vores tøser. Nu er jeg glad, alle vores hvalpe har fundet nye dejlige hjem. Det bliver ikke bedre. Jeg kan nu bruge de sidste uger på bare at nyde mine hvalpe, og prøve at give dem så mange forskellige oplevelser som muligt. Det var også tiden, hvor jeg skulle beslutte hvilken hvalp der skulle hvor hen. Ikke altid nemt, men denne gang var jeg ikke i tvivl.
Foxy skal til Skovby og være redningshund.
Funky skal til Sverige og være agilityhund. Hun skal bo sammen med en Tervueren han
Fanta skal til Charlottenlund og være først og fremmest familiehund. Hun skal bo sammen med en anden border Collie tæve.
Phantom skal til Horsens og være agilityhund. han skal bo sammen med en blandings han.
Alt i alt er jeg godt tilfreds med mine små terroristers nye hjem. Og jeg glæder mig til at følge dem fremover.
Funky kommer til at bo her lidt længere end de andre. Det tager jo lidt til at få papirarbejdet i orden, så hun kan komme til Sverige.

Ingen kommentarer: